Ordrebehandler

Ordrebehandler

Hos Lars Broe Rustfri stål A/S har vi nemlig rygende travlt. Derfor søger vi en ny kollega på kontoret.
 
Hvad kan vi tilbyde dig?
– Gode vilkår: Gode ansættelsesforhold og sundhedsforsikring.
– Det gode liv på jobbet: Lækker madordning, aktiv personaleforening, fede arrangementer og kolleger, der holder sammen.
– En stærk kultur: En flad organisation med over 100 dedikerede medarbejdere, hvor vi løfter i flok.
En spændende og varieret hverdag, hvor opgaverne kan være forskellige fra dag til dag, og hvor du får en bred berøringsflade i hele virksomheden.
 
Hvem er du?
– Teknisk indsigt: Du har flair for det tekniske og kan hurtigt gennemskue detaljerne i en ordre eller en stålløsning.
– Struktureret med ordenssans: Du har fuldstændig styr på detaljerne, bevarer overblikket og følger opgaverne helt til dørs.
– God til at estimere tid: Du har en god mavefornemmelse for processer og kan vurdere, hvor lang tid en opgave tager at sende igennem.
– Stærke IT-kundskaber: Du er hurtig på tasterne, og har du erfaring med ERP-systemet
Monitor, er det en stor fordel (men ikke et krav).
 
Måske baggrund som indkøber? Måske har du prøvet at sidde på den anden side af skrivebordet. Du kender til processerne og ved, hvordan man optimerer arbejdsgange.
 
 

Dine primære arbejdsopgaver:
– Ordrehåndtering: Du skal modtage, registrere samt taste ordrer fra kunder direkte i vores system.
– Ordreopfølgning: Du sikrer, at ordrerne følges tæt, og at deadlines overholdes.
– Koordinering: Du fungerer som bindeled mellem kunderne og produktionen/afdelingerne

 
Om os:
Vi er over 100 dedikerede medarbejdere, der leverer skræddersyede stålløsninger i topkvalitet. Vi vægter det gode arbejdsmiljø højt – og vi mangler lige nu DIG på holdet.
 
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt – Vil du med på holdet?

Du behøver ikke at skrive en lang ansøgning.
Grib telefonen og ring til Lars Broe på tlf. 63 15 51 11, eller via mail: LB@larsbroe.dk

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi håber meget at høre fra dig!