Laserskæring
Laserskæring i rustfri stål, aluminium, messing, kobber og titanium.
Fiberlaserskæring
Har du behov for laserskæring af metaller, er Lars Broe Rustfri stål A/S den rette leverandør. Vi sikrer hurtig og effektiv laserskæring med vores fiberlaserskærer, og vi udfører laserskæring i rustfri stål, aluminium, messing, kobber og titanium. Vores fiberlaserskærer håndterer pladestørrelser op til 3000 x 1500 mm.
Vores fiberlaserskærer er en del af vores brede kompetencer inden for pladebearbejdning. Derfor kan vi tilbyde dig totalleverancer og færdige emner der er laserskåret, bukket, svejset eller overfladebehandlet efter dit ønske. Læs mere om vores pladebearbejdning her
Energieffektiv og præcis laserskæring med fiberlaserskærer
Fiberlaserskæring er en videreudvikling af traditionel laserskæring, og det er en hurtig og driftsikker skæreproces, som har effektiviseret laserskæring betydeligt og sænket energiforbruget markant. En fiberlaserskærer bruger blot en tredjedel energi sammenlignet med CO₂-lasere, og giver samtidig mulighed for en langt mere præcis skæring med en tolerance ned til +/- 0,01 mm.
Når I får udført jeres laserskæring hos Lars Broe Rustfri stål A/S, er det derfor til gavn for både miljøet, omkostningerne og den endelige kvalitet, at det håndteres med vores fiberlaserskærer frem for en traditionel laserskærer.
Laserskæring af rustfri stål, aluminium, kobber, messing og titanium
Fiberlaserskæring er den førende teknologi inden for laserskæring i tyndplade. Med både høje produktionshastigheder og en høj kvalitet i snittet er du sikret effektivt og præcist arbejde, når du får udført fiberlaserskæring hos Lars Broe Rustfri stål A/S.
Fiberlaserskæring giver desuden mulighed for at skære i flere materialetyper og legeringer end traditionel CO₂-laserskæring. Foruden rustfrit stål og aluminium skærer vores fiberlaser også i f.eks. kobber, messing og titanium.
Fiberlaseren er konkurrencedygtig både ved små og store serier, så vi opfordrer dig til at tage kontakt til os, uanset om du har brug for laserskæring til en mindre eller større opgave.
Tag på tur med vores fiberlaserskærer her.
Laserskæring danner grundlag for resten af processen
Laserskæring er som oftest det første led i vores arbejdsgang, og danner grundlag for resten af processen. Med laserskæring sikrer vi, at din løsning opnår den helt rigtige størrelse fra start, så vi kan arbejde videre med de rette dimensioner.
Denne skæreproces optimerer hele arbejdsgangen, da den computerstyrede teknologi bag sikrer en skæring med høj hastighed og største præcision. Laserskæring er en integreret del af vores maskinpark, hvilket effektiviserer arbejdsgangen og sætter os i stand til at levere din løsning inden for en kort tidsramme.
Når vi laserskærer, tages der udgangspunkt i dit design og den skærefil, som vi har modtaget, eller som vi i samarbejde har udarbejdet. Herfra sikrer laserskæringen, at vi får skåret de rette dimensioner. Så der er taget højde for eventuelle efterfølgende processer som buk, valsning og fræsning. Hos Lars Broe Rustfri stål A/S har vi nemlig samlet hele maskinparken på ét sted, så vi hurtigt kan bevæge dit materiale fra laserskæring over til CNC-bearbejdning, pladeværksted, smedeværksted, glasblæsning og andre efterbearbejdninger.
Vores fiberlaserskærer
Laserskæringssystem:
Pladestørrelse på op til 3000×1500 mm. Dobbelte shuttle bord-system tillader, at der lastes eller losses, mens laseren skærer.
Vores laserskærer kan skære med en tolerance ned til +/- 0,001 mm.
Laseren har evne til at laserskære i:
30 mm rustfri stål
30 mm aluminium
15 mm messing
10 mm kobber
Lars Broe Rustfri stål A/S udfører CNC-laserskæring og fiberlaserskæring på vores pladeværksted i Odense. Vi kan levere utroligt præcise skæringer med vores højteknologiske og computerstyrede laserskæringssystem, så du sikres et resultat i topkvalitet. Lars Broe Rustfri stål A/S er derfor din oplagte og erfarne leverandør af CNC-laserskæring på Fyn.
Vi råder over en bred vifte af maskiner til pladebearbejdelse, så du hos os bl.a. også har mulighed for bearbejdning med afgratning og kantpresser. Læs mere om vores pladeværksted her
Lars Broe Rustfri stål A/S udfører laserskæring i metaller. Vores fiberlaserskærer har evne til at laserskære i rustfri stål, aluminium, messing, kobber og titanium med utrolig høj kvalitet og præcision.
Vi laserskærer stålplader til profiler og emner ud fra vores kunders ønske. Uanset om der er brug for mindre komponentdele eller større elementer, kan vi skære præcise design med vores computerstyrede maskiner.
Hos Lars Broe Rustfri stål A/S laserskærer vi i pladestørrelser op til 3000 x 1500 mm, og vi kan laserskære i op til 30 mm rustfri stål og aluminium, 15 mm messing og 10 mm kobber med en tolerance ned til +/- 0,001 mm.
Behov for andre opgaver i rustfri stål?
Har du behov for andet end laserskæring, er Lars Broe Rustfri stål A/S også din erfarne leverandør inden for CNC-bearbejdning, smedeopgaver og meget mere.
Læs nærmere om vores øvrige kompetencer på siderne om vores CNC bearbejdning, smedeværksted eller vores pladeværksted