Maskinparken

Laserskæring
Lars Broe Rustfri stål A/S er stolte af at tilbyde det fineste inden for udstyr til præcisionslaserskæring. Vores virksomhed er udstyret med Bystronic Bystar 3015 4400 watt laserskæringssystem. som har en maksimal pladestørrelse på op til 3000×1500 mm. Det dobbelte shuttle bord-system tillader, at der lastes eller losses, mens laseren skærer. Denne laser har evne til at skære i op til 20 mm rustfri eller 12 mm aluminium med en tolerance ned til +/- 0,001.

CNC-kantpresser
Lars Broe Rustfri stål A/S har investeret i to stk. Bystronic Xpert 150 3100 kantpresser.
Bystronic Xpert 150 3100 kantpresser har en 3100 mm presselængde og en funktionalitet, der understøtter enkel og hurtig opsætning. De kan simulere alle typer af bukninger, der kan bukkes på maskinen, både ved at tegne dem direkte på maskinen via indbygget software eller ved hjælp af CAD-tegning. De fortæller samtidig også, om bukkeværktøjet er til rådighed. De kan bukke op til 3 mm rustfri og 8 mm aluminium. Alt dette giver tilsammen en hurtigere afklaring ved tilbud på bukning af emner, samt en hurtigere levering.

CNC-træfræsning
Der er indkøbt en Weeke 33 mm 3-aksel træfræser til hovedsageligt at producere plader til vores køkkenafdeling. Den har samtidig været brugt til at lave emner af POM, kompositmateriale, skilte og køkkenlåger, samt skabeloner til understøttelse i produktionen.

Titaniumsvejsning/svejsning
Hos Lars Broe Rustfri stål A/S kan vi nu tilbyde svejsning i titanium af både store og små emner.
Vi kan levere TIG-svejsning i meget høj kvalitet i alle plade- og rørdimensioner.

Akkrediteret svejsning
Lars Broe Rustfri stål A/S er certificeret i akkrediteret svejsning.

Drejning/fræsning
Lars Broe Rustfri stål A/S kan tilbyde drejning og fræsning af rustfri emner i eget værksted.

Save
– 1 stk. Bianco 370A CNC-sav, der kan save op til Ø280 mm eller Ø230 mm i 45°. 370 mm max bredde og 160 mm max højde på emne 370 mm med en max højde på 160 mm.
– 2 stk. Bianco 280 SA kan save op til max Ø220 mm eller Ø155 mm i 45° max bredde på emne 250 mm med en max højde på 150 mm.

Efterbearbejdning:

Fladder
Lars Broe Rustfri stål A/S har investeret i en Fladder 300/AUT for at imødekomme de stigende krav fra kunderne. Fladderen fjerner alle grater samt laver en pæn cirkulær overflade, som nogle kunder ønsker. Max emnehøjde 100mm, max bredde 1200 mm.

Glasblæsning
Lars Broe Rustfri stål A/S kan tilbyde glasblæsning af emner i rustfrit stål, i egen kabine på 30 m2 (B3,5 x L8,5 x H2,4 m). Emnerne bliver glasblæst med glasperler på 100-200 my og et lavt tryk på 3 bar. Dette sikrer en fin og ensartet overflade på de glasblæste emner.

Slibning
For at give produkterne en sidste og ensartet finish, bliver de alle håndslebet eller poleret.

Bejds
Fjerner misfarvningen fra svejsningen, så man får en pæn samling samt gendanner stålets egenskaber.